Den efterladte far, som sørgede over tabet af sin søn, blev om natten ført igennem de mørke gader. I alt 24 beboere i landsbyen Mughayir blev anholdt tidligt om morgenen den 14. januar. Få timer senere blev 10 af dem løsladt, herunder Abu Alia.
Det israelske militær og efterretningsvæsen sagde ligeud, at formålet var at forhindre mændene i at protestere mod de ældre og de nyere bosættelsesudposter, hvis beboere ustraffet terroriserer hele området. For to år siden skød og sårede bosætterne 9 personer fra Mughayir; den tiende, Hamdi Na’asan døde af sine sår. Morderen blev aldrig stillet for en domstol.
Hundredvis af israelske soldater i alderen 19 til 21 år bryder hver nat ind i palæstinensiske hjem på Vestbredden uden dommerkendelse. Bemyndigelsen er en 54 år gammel militærforordning, som blev udstedt, da man formodede, at besættelsen var midlertidig. Vi tog fejl, og nu lever vi i et samfund, hvor titusindvis føler sig berettiget til at begå disse voldelige overgreb mod millioner af palæstinenseres privatliv.
Med råb og skrig ransager soldater palæstinensiske hjem, hvor de med skarpladte geværer jager børn, gamle og unge ud af deres senge og endevender boligen. Nogle gange overtager de huset og gør det til en militærpost. Under arrestationerne i Mughayir for en måned siden blev de anholdte slæbt udenfor i kulden og fik ikke lov til at tage varmt tøj på. En, der klagede over at fryse, blev af efterretningslederen hånet med ordene ”om fredagen er I helte i jeres demonstrationer, men her er I blot piger”. Hvis de talte sammen, blev de slået, og deres håndjern strammet. For 20-30 år siden hørte vi om sådanne metoder. Mange af disse soldater og efterretningsfolk, som terroriserer civilbefolkningen, er blevet ledere af politiske partier i Israel og stiller op til valg for at blive medlemmer af Knesset, ministre eller premierminister.
Soldater er små tænder i det israelske forsvars tandhjul. Deres uvidenhed og mangel på nysgerrighed er ligeså afgørende som deres hjelm. Små, men vigtige tænder i tandhjulet, der citerer efterretningsvæsenets mantra, at enhver, der protesterer og er i opposition, er en terrorist. Et mantra, der får enhver selvstændig tænkning til at tie.
Den pogromlignende vold fra ”Bakketoppens Ungdom” har i de seneste uger nået nye, chokerende højder. Dette chok er en slags god tone i det såkaldte ”israelske centrum”, især da de samme voldsmænd også angriber politi og soldater. Men hvordan reagerer vores militær, når bosætterne går amok? De ser ikke blot passivt til, nej de udfører endnu flere ransagninger i de landsbyer, der vover at gøre modstand mod disse hærgere. Her er ”det israelske centrum” tavst. Det chokerer dem ikke. Her støtter de voldsudøvelsen. Fordi den garanterer, at vi fortsat uforstyrret kan æde af palæstinensernes land.