Da de var små piger i 1948 blev de sammen med deres lidt ældre bror, Salim, sendt i sikkerhed til en tante i Ramallah på Vestbredden (dengang Jordan). Deres mor var allerede død dengang. Deres far, der var bilforhandler, havde fået overdraget nøglerne til borgmesterkontoret, da borgmesteren var taget på besøg i Libanon: Et besøg han aldrig vendte tilbage fra. Fra sin sandsækkebeskyttede villa blev faren Jaffas de facto bormester da de værste kampe fandt sted: 95% af Jaffas palæstinensiske befolkning blev jaget på flugt og byen lagt i ruiner. Han forhandlede en fredsaftale med jøderne, som de aldrig overholdt.
Jeg gik i skole i Jaffa med de fire Andraus børn i 1950erne. Efter to års adskillelse var de ved Røde Kors mellemkomst blev genforenet med deres far i Jaffa og de kunne fortsætte deres skolegang i den skotske missionsskole, hvor andetsproget i mellemtiden var blevet ændret fra arabisk til hebraisk. I skolen gik der nu mest jødiske børn, hvis baggrund og skæbne var kendt af alle. Men den historie Andraus børnene gemte på kendte vi ikke. De blev alle uddannet, Wedad og Leila blev knyttet til skolen og Suad fik en høj stilling i Den britiske Ambassade i Tel Aviv.
Der gik 50 år inden jeg besøgte dem igen og fik historien om Andraus familien – den eneste tilbageværende kristne familie i Jaffa i 1948. Et af mine første spørgsmål var, hvorfor vi ikke havde hørt deres historie i skolen. Og svaret var: ”vi måtte ikke fortælle den”! I dag, 75år efter, er det stadigvæk svært at få lov til at snakke om Nakba (arabisk for ’katastrofe’), som ramte den indfødte palæstinensiske befolkning i 1947-49, hvor 80% af befolkningen blev drevet på flugt.
Wadeed, Laila og Suad er endnu levende vidner til hvordan Nakba ramte Jaffa i 1948 og kun 5% af den palæstinensiske befolkning blev tilbage i byen. Noget man let glemmer når man besøger det genopbyggede og mondæne gamle Jaffa som turist, eller Peres fredscentret, som er bygget i strandkanten lige overfor søstrene Andraus hus. De tre søstre er forblevet ugifte, men deres storebror giftede sig med en jødisk kvinde. Deres nevø og niece er meget bevidste om deres palæstinensiske rødder og aktive i at fremme fredelig sameksistens i lokalsamfundet.
Uffe Gjerding, december 2022