Bosættelser skaber ikke sikkerhed

Israelske soldater holder vagt, mens jødiske børn leger udenfor bosættelsen Beit Hadassah i Hebron på Vestbredden, 29. maj 2017. Foto: MENAHEM KAHANA/AFP

“En civil jødisk tilstedeværelse udgør en del af det israelske militærs sikkerhedsdoktrin i området. Det skyldes, at tilstedeværelsen af borgere fra landet, som holder fast i beslaglagt ejendom yder et væsentligt bidrag til sikkerhedssituationen i det område og gør det lettere for hæren at udføre sit arbejde.”

Leder i Haaret, 3. marts 2022
Oversættelse Uffe Gjerding

Disse ord stammer ikke fra historiebøger skrevet i 1970’erne. De blev skrevet i denne uge af Højesteretsdommer Alex Stein i en retsafgørelse. Det kan vise sig at udgøre en farlig præcedensdannende åbning for militære beslaglæggelsesordrer rettet mod privatejet, palæstinensisk jord med henblik på bosætterbebyggelse.

I Elon Moreh sagen mislykkedes påstanden om, at etablering af en bosættelse styrker sikkerheden. Hverken staten eller hæren har brugt dette argument siden da. I praksis har etableringen af en bosættelse på privat ejendom beslaglagt til sikkerhedsformål været ulovlig. Nu skruer Stein det lovmæssige ur tilbage og hævder, at en bosættelse udgør en sikkerhedsfordel.

I mandags afslog Højesteret en begæring indgivet af palæstinensere. Begæringen udfordrede fornyelsen af militære pågribelsesordrer, der tillader hæren fortsat at holde fast i en bygning i Hebron, der blev bygget hovedsagligt på privat palæstinensisk land. I 1983 byggede hæren en militær post på stedet, men efter en regeringsbeslutning i 2018 blev en del af jorden frigjort så et nyt jødisk kvarter kunne bygges der.

Palæstinenserne, som klagede, hævdede, at overdragelsen af jord til en bosættelse viser, at de militære inddragelsesordrer ikke var blevet udstedt for at imødekomme sikkerhedsbehov, men snarere ud fra “uvedkommende overvejelser” – med andre ord, at bygge bosættelser – så den jord, hæren havde beslaglagt, burde gives tilbage til de anklagende. Til dette sagde Stein, at jødisk tilstedeværelse udgjorde en del af hærens regionale sikkerhedsdoktrin, og at jødisk tilstedeværelse på stedet kunne retfærdiggøre beslaglæggelsen.

Hvis Steins kommentarer får fodfæste, kan de tjene som åbning for krav om ekspropriering af privat, palæstinensisk jord til etablering af bosættelser under påskud af, at de yderligere fremmer sikkerhed. Men Steins udsagn truer ikke blot privat, palæstinensisk ejendomsret. De kan også true bosættelser. Steins logik, der afviser skellet mellem sikkerhedsbehov og behovet for bosættelser, underminerer også implicit skellet mellem soldater og bosættere. I denne proces kan Stein komme til at bidrage til at gøre bosætterne til et legitimt militært mål i kampen mod besættelsen.

Desuden har Steins kommentarer ikke grund i virkeligheden. Ledelsen af sikkerhedssystemet, herunder tidligere hærchefer, har i årevis argumenteret for, at bosættelserne ikke udgør en sikkerhedsfordel, men snarere er en byrde for militæret. Israels interesse, herunder dets sikkerhedsinteresse, kræver, at der gøres en ende på tyverierne af jord i de besatte områder, og at disse jordstykker gives tilbage til deres ejere. Med den store fare det indebærer, appellerer Steins retsafgørelse til det stik modsatte.

Dette er Haaretz hovedleder artikel offentliggjort i hebraiske og engelske aviser 3. marts 2022

 

Del dette: