Amos Harel, 19. November 2021 (oversat af Uffe Gjerding)
Forsvarsminister Benny Ganz sammenkaldte for en uges tid siden til et nødmøde med højtstående ledere i forsvarsværket for at diskutere den stærke stigning i antallet af hændelser mellem bosættere og palæstinensere på Vestbredden
Det blev besluttet på mødet at styrke håndhævelses og – undersøgelsesbestræbelserne på Vestbredden, samtidig med udstedelsen af klare retningslinjer til soldaterne, der forbyder blot at ”se til” og ikke gøre noget under voldelige angreb på palæstinensere.
En stor del af de sidste to måneders hændelser i forbindelse med olivenhøstsæsonen stammer fra angreb fra beboere i ulovlige bosætter udsteder på palæstinensere fra nabo landsbyer.
Data, der blev fremlagt på mødet, viser, at i indeværende år er antallet af dokumenterede hændelser med fysisk konfrontation mellem bosættere og palæstinensere vokset med 150% sammenlignet med 2019. (I 2020 var der en vis nedgang på grund af Corona epidemien).
I mødet med Gantz deltog lederen af Shin Bet sikkerhedstjenesten, den militære stabschef, politikommisæren, lederen af Central Command, koordinatoren af regeringsaktiviteter i de besatte områder samt andre højtstående embedsmænd.
En årsag til mødet har med de videooptagelser at gøre, der vises på de sociale medier og til tider også på fjernsynskanaler, hvor palæstinensere har filmet voldelige angreb på dem af bosættere.
Sådanne hændelser, især under olivenhøsten, fandt sted nær Sussia i South Hebron Hills, i Shiloh Valley nord for Ramallah og nær Yitzhar bosættelsen syd for Nablus.
Videoklippene viser maskerede jøder – det er bedst at undlade medierne begreb ”hilltop youth” – der opfører sig som herrer over landet: De banker og truer palæstinensere, i visse tilfælde med brug af stokke.
I de sjældne tilfælde, hvor israelske soldater befinder sig på stedet, optræder de mere som sikkerhedsvagter for de jødiske voldsmænd end en styrke, hvis opgave er at bevare lov og orden.
Dette er naturligvis ikke noget nyt fænomen. Bosætterudstederne spredte sig ud over Vestbredden kort før den anden intifada og under selve intifadaen i begyndelsen af århundredet.
En massiv evakuering af udstederne, af hvilke mange befinder sig på privat palæstinensisk jord, var et centralt emne i samtalerne mellem Barak og Sharon-regeringerne og Bill Clinton og senere George W. Bush administrationen. Men det blev aldrig implementeret.
Bosætterudstederne blev hurtigt identificeret som en hovedkilde til angreb på palæstinensere og deres ejendom. Politiet angiver to årsager til dette: et ønske om at forhindre naboerne i at angribe de ikke-indhegnede og ubeskyttede udsteder (udsteder blev faktisk angrebet i nogle tilfælde) og et forsøg fra statens side på at forhindre evakuering af udstederne.
Omstændighederne har ændret sig siden da. Faren for evakuering er minimal med undtagelse af meget fjerne udsteder og omfanget af palæstinensisk terrorisme i disse år er lavt.
Alligevel viser statistikker fra myndighederne, at der i år har været 60 tilfælde af forstyrrelse af den offentlige orden med bosættere i sammenstød med sikkerhedsmagten i forhold til 50 i 2019. Der har også været 135 tilfælde af stenkastninger mod palæstinensere, hvilket er 45 flere end for to år siden.
En af årsagerne til stigningen i de seneste to måneder er olivenhøsten: Landsbyindbyggere går ud for at plukke oliven i nærheden af bosættelserne, og bosætterne forsøger at skræmme dem væk. De palæstinensiske myndigheder ser heller ikke passivt til
Spændingen med bosætterne på Vestbredden ses som en del af den national kamp, der føres mod Israel med fokus på kontrol af område C.
I baggrunden for angrebene ligger det åbne sår efter en hændelse, hvor en ung bosætter fra Ahuvia Sandak udposten blev dræbt i en ulykke, hvor politiet i en hensynsløs jagt på en bil, hvis passagerer var beboere fra en bosætterudpost.
Nogle sabotage handlinger på palæstinensisk ejendom er blevet dedikeret til hans minde. Gengældelseshandlinger voksede også i maj måned efter drabet på en ung israeler i Tapuah Junction i den centrale Vestbred.
Angriberne benyttede sig af den kendsgerning, at størstedelen af grænsepolitiet var tilbagekaldt fra Vestbredden for at tage hånd om opstand i blandede arabisk-jødiske byer indenfor den grønne linje under Operation Guardian of the Walls i Gaza striben.
Afmægtigheden i forhold til at tage hånd om volden er systemisk og ganske lidt er blevet gjort for at rette op på situationen, selvom det er pågået i årevis. Årsagerne er alt for velkendte. En af hovedårsagerne er den indflydelse veteraner fra bosætterbevægelsen udgør i Israels skiftende regeringer.
Igennem årene har højtstående officerer i hæren og i politiet undladt at gribe effektivt ind overfor fænomenet, af frygt for at blive rodet ind i politiske forviklinger, der vil forfølge dem selv, når det skifter stilling. Det juridiske systems overbærenhed med jødisk ideologiske lovovertrædere bidrager også til situationen.
En relativ succes blev nævnt på Gantzs møde: løsning af hændelser i nærheden af Yitzhar. Successen tilskrives dannelsen af fælles grupper, der kombinerer militær, politi og Shin Bet personale.
Planen er nu at danne lignende grupper I andre områder, hvor der har været mange voldelige episode. Gantz har anmodet politikommissæren om at forstærke politiaktiviteten på Vestbredden og politianklagerne om at føre en strengere linje overfor dem, der er involveret i vold. Militærets stabschef Aviv Kochavi sagde, at han har udstedt et direktiv om, at soldater skal intervenere for at standse voldelige angreb, også fra jødisk side.
“Dette er ikke angreb fra børn der keder sig” sagde en højtstående officer til Ha’aretz. ”Nogle gange må tingene kaldes ved deres rette navn. I visse tilfælde er det ganske enkelt jødisk terrorisme. Jeg kan ikke udelukke yderligere dødelige angreb, som drabet på tre Dawabsha-familiemedlemmer i Duma (en landsby nær Nablus) i 2015. Denne tendens skader også landet i udlandet. Der finder ikke noget møde sted med udenlandske ambassadør, hvor fænomenet med angreb på palæstinensere ikke italesættes.”