Dette bidrag udgør støtte til grundlæggende uddannelse, sundhed og sociale ydelser til 5,6 mill. palæstinensiske flygtninge i Gaza, Vestbredden, Jordan, Syrien og Libanon. Prehn understregede, at UNRWA sikrer en bedre livskvalitet for de mange flygtninge og bidrager til at øge stabiliteten i området. Hjælpen er tiltrængt i en situation hvor antallet af flygtninge er stigende, sårbarhed og fattigdom vokse, og derfor øges efterspørgslen efter UNRWAs tjenesteydelser. UNRWA blev skabt i 1949 og har for tiden et underskud bl.a. fordi USA har trukket deres støtte tilbage. Den øgede danske hjælp hilses derfor varmt velkommen af UNRWA.
Danmark øger sit bidrag til palæstinensiske flygtninge
Danmarks udviklingsminister, Rasmus Prehn, har været på besøg i Palæstina. Under besøget annoncerede han den 5. marts 2020, at Danmark ville forøge sit bidrag til UNRWA (United Nations Relief and Works Agency for Palestinian Refugees in the Near East) med 50% til kr. 105 mill. i 2020.
Del dette: