Gideon Levy i Ha'aretz 9. januar 2022
Oversat og forkortet af Uffe Gjerding
Lokale bønder, der lever under middelalderlige forhold uden rindende vand og elektricitet, så forlorent på ødelæggelsesmaskinen, der denne morgen var rumlet hen over deres marker for at jævne dem med jorden. De havde pløjet og sået under utrolige forhold. Med få ugers mellemrum ødelagde det israelske militær deres telte, konfiskerede deres traktorer og biler, smadrede solpaneler og vandtanke og drev dem bort en dag eller to indtil deres seneste militærøvelser var gennemført. Bønderne var vant til det. Hvilket valg har de? Her er ingen modstand, de er de svageste af de svage, deres eneste håb er at udvinde brød fra den gode jord.
Men det der skete denne mandag var noget nyt for dem. Hundredevis af hektarer opdyrket jord blev ødelagt af militærets kampvogne, hvedemarker blev til terræn for militære øvelser. Jorden hvor hveden var allerede spirede frem blev jævnet til en ødemark. Mulden blev opsamlet til kampvognsramper.
Synet er svært at bære. Føreren er usynligt gemt bag det armerede gitter. Hvad tænker han på mens han udfører dette forkastelige arbejde? Elsker han jorden han lægger øde? Det smukke land han ødelægger? Dets beboere, der har dyrket denne jord i generationer? Der er intet der tyder på, at disse spørgsmål optager ham.
Hans soldaterkammerater stod ved siden af marken ved deres armerede maskiner med en rolig, smilende attitude. En af officererne havde taget sin søn med, idet han sagde, at han fejrede sin fødselsdag der. Soldaterne forhindrede ikke engang en fotograf i at tage billeder. Måske skammer de sig ikke over deres handlinger. De tilhørte ikke grænsepolitiet der tyranniserer palæstinenserne. De var fra ingeniørkorpset og var her for at træne til krigene af i går, som formodentlig aldrig vil blive udkæmpet og de gjorde det på jord, som de havde fået besked på for at forberede missionen. Hvad fortæller disse soldater deres familier når de vender hjem fra deres mission? At de havde haft en fin dag og bidraget til landet og dets sikkerhed ved at ødelægge afgrøder?
Ibzik i den nordlige del af Jordandalen. Et samfund af hyrder, der har levet her i årevis, tæt på sikkerhedshegnet. Vejen går fra markerne op til landsbyen, men kun få har biler fordi myndighederne konfiskerer dem. Ødelæggelsen er allerede synlig fra vejen til landsbyen: marker der er ødelagt af kampvognenes larvefødder. Jo nærmere vi kommer til Turkman familiens teltlejr jo mere grusomt bliver det. Her er det ikke blot kampvogne der er kørt over markerne men jorden der er skubbet op til volde, der skal skjule kampvognene når de ankommer om natten.
Stemningen er næsten pastoral med hydernes 800 får på vej hjem fra græsning. Markernes afgrøde skulle primært bruges til at fodre deres dyr med. Bønderne ser passivt til. De vil forblive her og måske dyrke hvede igen. Det er svært at forestille sig en mere ydmyg accept af skæbnen.
Det skete i mandags, men startede længe før. Dette er hjem for Mohammed Turkman , 58, og hans fætter Adel Turkman 46. Otte mennesker bor her ni måneder om året. Fra midt maj til midt august begiver de sig nordpå da der ikke er mere græs tilbage her. Landet er privatejet af familier fra byen Tubas. Turkman familien dyrker jorden, men dette er område C – under fuld israelsk kontrol - så de må ikke bygge noget.
I de seneste måneder har de matte forlade deres telte syv gange så militæret kunne træne i området. Familierne med børn og får må til fods i kulden finde ly i slægtninges telte i området. Der bor ca. 60 mennesker her, som alle må rykke ud. Sidste gang var den 27. december, som det dokumenteres af den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem. Ved hver evakuering frygter de hvad der vil sker med deres ejendom, deres får, bange for kampvognene og muligt efterladt ammunition, bange for deres skæbne. Da de vendte tilbage den 28. december var nogle af teltene ødelagt og der var stadigvæk masser af militærkøretøjer og kampvogne i området. Internationalt Røde Kors forsynede dem med nogle få telte.
De lokale siger til hæren: “I kommer, vi flytter os væk, I drager væk, vi vil vende tilbage”. De har ikke noget sted at gå hen med deres får. Søndag d. 2. januar blev de igen beordret væk. Om mandagen fandt der skyderi sted og de så hvad de ikke havde set før: buldozerne, der jævnede deres marker.
Avisen Haaretz har spurgt til ødelæggelsen af afgrøderne hos militærets talsmand og om militæret også foretager øvelser på jord der dyrkes af ulovlige israelske bosætter bønder. Svaret, der så bort fra spørgsmålet om bosætter udposter var: ”Omtalte område er udset til skydezone og anvendes regelmæssigt af hæren til øvelsesformål. Derfor er området lukket militær område og civile må ikke betræde det uden tilladelse.”
Koordinatoren af regeringsaktiviteter I territorierne gav følgende forklaring til Haaretz: ”Den 28. december, 2021, foretog civiladministrationens inspektionsenhed forholdstiltag mod to teltområder, der var blevet oprettet uden tilladelse i skydezone 900 i Jordandalen. Civiladministrationen kontaktede beboerne, der boede der ulovligt og forklarede, at tilstedeværelse i skydezoner er til fare for deres liv og er ulovligt.”
Det er ved at blive nat og koldt. Området er spækket med lys fra militære køretøjer der bevæger sig omkring. Buldozerne har også tændt deres lys og fortsætter med at opbygge volde i mørket. Børnene og mødrene sidder tæt sammen i teltene, hvor der ikke er noget lys efter at militæret har ødelagt deres solpaneler. Mændene holder øje med buldozerne i mørket. Snart vil de tænde et bål for at varme lidt i kulden.