I september 2021 besøgte repræsentanter for EU-missioner og ligesindede stater South Hebron Hills for at blive klogere på de økonomiske vanskeligheder og mangel på adgang til vand for palæstinensere i område C. I løbet af besøget forsøgte bosættere at tiltvinge sig adgang til landsbyen Susyia og optrådte aggressivt på landsbyens legeplads, mens soldater så til uden at intervenere.
I samme periode forsøgte en gruppe af israelske og palæstinensiske aktivister organiseret af Combatants for Peace at levere en vandtank til Hamada familien i South Hebron Hills. Deres kilde til vand var blevet dømt ulovlig og beslaglagt. Aktivisterne blev mødt med aggression fra det israelske militær. I denne ikke-voldelige aktion blev fem aktivister tilbageholdt og tre blev såret. Militæret kastede med lydgranater og tåregas, fastholdt en israeler i kvælertag og optrådte voldeligt overfor en 60-årig israelsk mand, der efterfølgende måtte opereres for skade på sin tårekanal.
Disse begivenheder indenfor blot en uge er ikke isolerede hændelser, men snarere det direkte resultat af Israels besættelses- og fordrivelsespolitik.
Kilde: Breaking the Silence
Oversættelse: Uffe Gjerding