I 2017 udgav Danwatch i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke en rapport, der bl.a. analyserede danske kommuners investeringer i firmaer, der har aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser. Frederiksberg, Aarhus og København var de kommuner, der havde de største investeringer i sådanne virksomheder. Dengang var der ingen af kommunerne, der ønskede at trække deres investeringer tilbage. Men det er ved at ændre sig - ikke mindst takket være vedholdende pres fra borgere i de pågældende kommuner.
Min egen kamp med Frederiksberg kommune illustrerer ganske godt, hvor vanskeligt det er, og hvor lang tid det varer at opnå resultater på dette felt. For fire år siden skrev jeg i det lokale blad, Frederiksbergavisen, og opfordrede kommunen til at trække de kr. 2,3 millioner i investeringer, der var dokumenteret i Danwatch rapporten, tilbage. Jeg fulgte op med et brev til kommunalforvaltningen. Henvendelsen blev besvaret med, at kommunen havde etiske investeringsretningslinjer, og forvaltningens porteføljeforvaltere fandt ikke, at investeringerne i de to fimaer Bezeq og Altice/HOT var i strid med disse etiske retningslinjer. Begge firmaer forsyner dog bosættelser med netværks- og TV-infrastruktur og ydelser.
Næste skridt bestod i at kontakte byrådsmedlemmer i den grøn/røde gruppe i håb om, at de ville tage sagen op. Jeg afholdt møder med disse byrådsmedlemmer, og efter 2 år henvendte Socialdemokratiet sig til forvaltningen om sagen. Svaret var nogenlunde enslydende med det, der var blevet afgivet til mig 2 år tidligere.
I mellemtiden havde FN offentliggjort en meget forsigtig liste over firmaer, der foretog investeringer i de ulovlige, israelske bosættelser. Både Bezeq og Altice/HOT var på denne liste. Derefter blev det fra et byrådsmedlem foreslået, at jeg som borger på Frederiksberg skulle stille spørgsmål ved et kommunalbestyrelsesmøde: En skriftlig redegørelse fulgt op af 2 minutters mundtlig præsentation. Dette skete den 30. august 2021. Byrådsmedlemmer fra de grøn/røde partier bakkede op om min henvendelse. Borgmesterens svar lød på, at Frederiksberg Kommune fulgte etiske investeringsretningslinjer og havde ikke længere investeringer i de to selskaber Bezeq og Altice. Selvom der ikke blev redegjort for, hvornår og hvorfor disse investeringer var blevet trukket tilbage, får man ret tydelig indtrykket af, at det var resultat af det vedvarende pres fra borgere og engagerede byrådsmedlemmer, der havde ført til det ønskede resultat. Spørgsmål og svar findes her i skriftlig form.
Et noget lignende forløb er nu i gang i Aarhus, hvor byrådsmedlemmer har stillet spørgsmål om, hvorfor de konsulentfirmaer, der screener de kommunale investeringer, overser kommunens investeringer i Altice og Odegio, der står på FNs liste.
Flere pensionsselskaber har trukket deres investeringer i selskaber, der er virksomme i de israelske bosættelser. Senest har Akademiker Pension uddybet sin politik om investeringer i konfliktområder herunder besatte områder. På baggrund af denne har de både ekskluderet Heidelberg og Motorola.
https://akademikerpension.dk/media/jz4lrl5u/heidelbergcement_eksklusionsbeslutning.pdf
https://akademikerpension.dk/media/jz4lrl5u/heidelbergcement_eksklusionsbeslutning.pdf
https://akademikerpension.dk/media/z30fdvhh/motorola_solutions_eksklusionsbeslutning_17-01-2019.pdf
Disse historier illustrerer, hvor vanskeligt, men vigtigt det er, at borgere rejser konkrete sager omkring investeringer i de ulovlige israelske bosættelser. Det nytter med det lange seje træk!
Uffe Gjerding