Af Uffe Gjerding
Henrettelserne blev udført uden den palæstinensiske præsidents ratificering i strid med palæstinensisk lov og Palæstinas internationale forpligtelser.
Palestinian Centre for Human Rights (PCHR) udtrykker dyb bekymring over gennemførelsen af dødsdomme i strid med palæstinensisk og international lov og understreger, at retfærdighed ikke kan opnås ved at bryde loven. PCHR bekræfter vigtigheden af, at kollaboratører retsforfølges, idet de må betragtes som krigsforbrydere. PCHR understreger også, at mordsigtede skal retsforfølges for at opnå fred og stabilitet i samfundet, men samtidig hermed understreger PCHR, at retsstaten må opretholdes og udførelse af dødsdomme i strid med loven underminererer retslige værdier.
PCHR har fulgt nylige udsagn fra regeringsembedsmænd i Gaza om regeringens hensigt om at eksekvere dødsdomme, selvom sådanne dødsdomme ikke er blevet udført i de seneste fem år. PCHR har ofte udtrykt tilfredshed med, at dødsdomme ikke er blevet udført i Gaza, hvilket er vigtigt for at fastholde forpligtelsen på palæstinensisk lov.
Siden oprettelsen af Den palæstinensiske Myndighed (PA) er der blevet gennemført 46 dødsdomme, heraf 44 i Gaza. Af disse blev 33 udført uden den palæstinensiske præsidents godkendelse, altså i strid med loven. PCHR understreger, at politikken med at afstå fra at bekræfte dødsdomme må ses som et forspil til helt at fjerne denne straffemetode fra palæstinensisk lov.
PCHR iagttager en stigning i antallet af dødsdomme. Siden 1994 er der udstedt 270 dødsdomme, heraf 230 i Gaza. 181 af disse er blevet udstedt efter den palæstinensiske politiske splittelse i 2007. PCHR opfordrer myndighederne til at overholde loven og opfordrer til, at dødsdommen erstattes af livsvarig fængsling med hårdt arbejde. PCHR opfordrer også Palæstinas præsident til at tilbagetrække lovgivning, der er i strid med Palæstinas forpligtelser under ICCPR-protokollen, der sigter mod at ophæve dødsstraf.