Gideon Levy, Alex Levac, 10. november 2021
Oversættelse: Uffe Gjerding
For to år siden trådte 22-årige Omar Badawi ud af sit hus i Al-Arroub flygtningelejren på Vestbredden. Han ville slukke en lille brand, der var antændt af en molotovcocktail, som teenagere havde smidt mod soldater, der havde invaderet lejren. Badawi havde et håndklæde med for at kvæle ilden, der slikkede sig op af murene på hans hus. Det var hans livs fejltagelse. I det øjeblik han trådte ud af huset, blev han skudt og dræbt af soldater fra en nærliggende gyde. Måske troede de, at håndklædet udgjorde en dødelig trussel, og mente, at det var berettiget at skyde og dræbe en uskyldig, civil person. Hændelsesforløbet blev optaget på en video af nogle journalister på stedet. Det er grumt men utvetydigt, hvad der foregik.
Som det er skik, lovede hæren at foretage en undersøgelse, hvis resultater ville blive fremsendt til den militære generaladvokat. Det er to år siden. For et år siden spurgte Ha’aretz ind til, hvordan det gik med undersøgelsen. Den er endnu ikke afsluttet, var svaret. Efter endnu et år fik Ha’aretz følgende oplysninger: “En af soldaterne, der dækkede de øvrige soldater, så en palæstinenser, som holdt en hvid klud, som soldaten identificerede som en del af en Molotov cocktail, der endnu ikke var blevet antændt og skød så efter personen. Palæstinenseren døde af sine sår. Militærpolitiet iværksatte en undersøgelse og konkluderede, at bevismaterialet ikke nødvendiggjorde en retslig handling.”
En ubevæbnet, ung mand, der ikke udgør en trussel mod nogens liv, træder ud af sit hus, en soldat forestiller sig, at et håndklæde, han holder, vil blive brugt til at fremstille en molotovcocktail og beslutter uden videre at henrette den uskyldige. Intet i soldatens optræden vækkede hærens mistanke om, at en forbrydelse måske var blevet begået – ikke manddrab, ikke engang ved forsømmelse. Alt ved soldatens optræden var i militærets perspektiv uantasteligt, standard, måske endda prisværdigt, og sagen blev lukket. Den utålelige lethed med hvilken, en palæstinenser blev frataget sit liv, var ikke engang en reprimande værd i den moralske hærs øjne.
Lad alle soldater se og vide dette, hvis de skulle være tilbageholdende med at skyde palæstinensere bevæbnet med håndklæder.
Ifølge hærens moralske kriterier berettiger skydning af en ældre, mental ustabil kvinde ved navn Fehmiye Hrub, der tøvende og forvirret nærmede sig et checkpoint, idet hun holdt en lille køkkenkniv løst i hånden, ikke engang en undersøgelse. Måske forhastede soldaterne sig, da de skød hende? Måske var det ikke nødvendigt at dræbe hende? Måske er der mere modige og mindre feje soldater, der kunne have overmandet kvinden, der nærmede sig med usikre skridt. Kunne det være, at skydning ikke behøver at være soldaters første automatiske reaktion, men den sidste? Hvorfor alt det postyr og iværksættelse af en undersøgelse? Ha’aretz fik at vide, at “en foreløbig undersøgelse af omstændighederne var blevet foretaget, og da der ikke var mistanke om nogen kriminel overtrædelse, blev der ikke iværksat nogen undersøgelse ved det militære politi efter episoden.
Vi (Ha’aretz) har valgt 18 sager fra de forløbne 2½ år, som Ha’aretz havde dokumenteret, hvor palæstinensere blev dræbt eller alvorligt såret af soldater og anmodede om udfaldet af de foreløbige undersøgelser eller dybtgående undersøgelser, der var foretaget. I fem tilfælde besluttede hæren at lukke undersøgelserne, fordi de ikke mente, at der på baggrund af indsamlet oplysninger var grund til retslig undersøgelse. I de resterende 13 tilfælde anførte hæren, at undersøgelsen endnu var i gang, og at der ikke var truffet afgørelser om dem endnu.
I ingen af de 18 tilfælde hvor palæstinensere var blevet dræbt eller såret blev det besluttet at retsforfølge soldaterne med nogen som helst anklager. Intet blev gjort. At dræbe mennesker, herunder børn, eller såre mennesker og gøre dem til invalider resten af livet berettiger ikke altid selv en flygtig undersøgelse. Hvad er der ellers af nyt?
Ha’aretz anfører i artiklens afslutning de 18 tilfælde, hvis forløb de har anmodet om at få oplysninger om.