Komiteens medlemmer ville dog ikke beskrive resultatet som en ”succes”. Lovgiverne ønskede en fastere hånd for at forhindre hvad de kaldte en fjendtlig overtagelse af området.Yamina’s Bezalel Smotrich foreslog, at bosættelserne fik bemyndigelse til at overvåge og nedrive palæstinensiske bygninger, der ikke havde fået tilladelse. Yamina’s Ayelet Shaked, tidligere justitsminister foreslog at regeringen udpegede en projektansvarlig, ”hvis hele målsætning skulle være forhindring af overtagelse af område C”. Nir Barkat fra Likud sagde, at målet skulle være at bosætte 2 millioner jøder på Vestbredden og palæstinenserne skulle forhindres I at ændre situationen. De havde nok i områderne A og B.
Et underudvalg under komiteen havde ofte drøftet europæisk finansiering af humanitære projekter i område C (red.: bl.a. projekter gennemført af Folkekirkens Nødhjælp) og ønskede at denne praksis skulle ophøre.
Efter juli mødet blev det meddelt, at udenrigsminister Gabi Ashkenazi betragter enhver nutidig og fremtidig planlagt europæisk aktivitet i område C som ”ikke overholder Israels byggetilladelses procedurer som europæisk indblanding i et forsøg på at definere en grænse”. Ashkenazi forkastede også ”ethvert krav om betaling af kompensation for nedrivning eller konfiskering af udstyr”.
Ved møderne i juli-august blev palæstinensisk byggeri betragtet som forsøg på at kvæle jødisk bosættelse. Et mindretal fra partiet Meretz partiet indvendte, at Israel ikke tillader palæstinensisk byggeri i område C, ikke engang opkobling på den israelske vand- og el forsyning. Derfor tvinges palæstinenserne til at bygge uden tilladelse. Ofte ganske enkelt byggeri. I 2015 fjernede man kun 6 af sådanne byggerier i de første otte måneder af 2020 blev det 242.
Europæerne har allerede modtaget budskabet: antallet af internationalt finansierede projekter dalede til 12 i 2019 fra 75 i 2015.
Over listen af handlinger udført af civil administrationen blev nævnt fjernelsen af 7.500 træer plantet af palæstinensere i områder Israel igennem årene har betegnet som statslige jorde (og dermed kun for jøder). I alt var 42.000 træer blevet revet op ved rode igennem årene. 700 bulldozere og gravemaskiner var blevet konfiskeret i 2019, hvilket man betragtede som et væsentligt afskrækkelsesmiddel. To lovændringer har muliggjort dette: en militærordre til fjernelse af mobile hjem og en forordning mod uautoriserede byggerier.
Under Oslo forhandlingerne blev parterne enige om kunstigt at dele Vestbredden i kategorierne A,B og C (hhv palæstinensiske byer, befolkede områder og tyndt befolkede områder). Denne kunstige opdeling skulle have været afviklet i 1999 og palæstinenserne forventede at det hele skulle blive et område A, hvor de palæstinensiske myndigheder opretholder politi- og planlægningsmyndighed.
I årevis har EU holdning været, at område C er en integreret del af den fremtidige palæstinensiske stat og den finansielle støtte til palæstinenserne er målrettet oprettelsen af denne stat, som en del af Oslo aftalerne. EU håbede, at Israel i mellemtiden ville godkende generelle planer for de palæstinensiske samfund så de kunne bygge lovligt og koble sig på infrastruktur. Da dette ikke skete støttede EU og enkeltlande humanitære projekter til rehabilitering af cisterner, installering of solcelle energi, bygning og udvidelse af skoler, klinikker, mobile hjem for hyrdesamfundene, og rehabilitering af landbrugsveje. Det er denne slags projekter der har alarmeret Knesset komiteen.
Oversættelse: Uffe Gjerding.