Det betyder, at israelske myndigheder nu kan lukke de pågældende organisationers kontorer, beslaglægge deres ejendom og arrestere og fængsle deres medarbejdere.
Human Rights Watch og Amnesty International protesterer. “I årtier har israelske myndigheder systematisk forsøgt at lægge hindringer i vejen for menneskerettighedsorganisationer og straffet dem, der kritiserer det undertrykkende styre, som palæstinenserne må leve under. Dette seneste skridt er en dramatisk optrapning, som truer med at tilintetgøre det arbejde, som udføres af Palæstinas mest prominente civilsamfundsorganisationer. Igennem årtier har det internationale samfund svigtet sin forpligtelse til at lade de alvorlige israelske menneskerettighedskrænkelser få konsekvenser – og dermed opmuntret de israelske myndigheder til at handle på denne skamløse måde.”