Noa Shpigel, Haaretz 11. marts 2022
Oversat af Uffe Gjerding
Statsborgerskabsloven, som blev vedtaget i Knesset torsdag 10. marts ved en 45-15 afstemning, har været omstridt i tyve år. I det følgende forklares den praktiske betydning af lovændringen, hvad der sker nu og hvad kritikerne af den hævder.
Hvorfor blev den vedtaget?
I 2002, under den anden intifada suspenderede regeringen nationalisering af Vestbreds-palæstinensere gift med israelere, idet der blev anført sikkerhedshensyn. Et år senere blev regeringsbeslutningen forlænget som en midlertidig forordning, der blev forlænget hvert år. Efter nogle år blev den udvidet til også at omfatte indbyggere eller borgere fra ”fjendtlige stater” – Iran, Irak, Libanon og Syrien.
Hvad er nyt i denne seneste udgave?
I enighed med oppositionen blev et ”formål med loven” forordning tilføjet, der omfatter dens demografiske overvejelser: ”Formålet med denne lov er at etablere begrænsninger på statsborgerskab og opholdstilladelse i Israel af borgere fra fjendtlige lande eller fra regionen, sammen med uregelmæssige foranstaltninger for opholdstilladelser eller tilladelser til at opholde sig i Israel – alt imens der tages højde for at Israel er en jødisk og demokratisk stat, og på en måde der vil sikre statens nationale sikkerheds vitale interesser.”Selvom dette er først gang demografiske hensyn anføres i loven, har kritikere kommenteret på det tidligere. Oded Feller fra Association for Civil Rights in Israel (ACRI-Forening for civile rettigheder i Israel) sagde at sagen dukkede op i 2003, da ACRIs folk mødtes med daværende Indenrigsmister Avraham Poraz. ”Han indrømmede at sikkerhedsargumentet var en undskyldning og igennem årene blev det sagt utallige gange,” udtalte Feller. I februar måned fortalte Indenrigsminister Aylet Shaked til avisen Yedioth Ahronoth: ”Der er ikke nogen grund til at dække over forholdet. Lovforslaget har også demografiske årsager.” I juli måned sagde Udenrigsminister Yair Lapid til sine Knesset kollegaer i Yesh Atid. ”Vi har ingen grund til at skjule statsborgerskabslovens substans. Den er et af redskaberne der tilsigter at sikre et jødisk flertal i Israel.”
Ifølge loven vil den årlige kvote af tilladelser givet af humanitære grunde ifølge Indenrigsministeriets immigrations afdeling være det same som i 2018, nemlig 58 (oprindelig forsøgte Knesset medlem Simcha Rothman fra Religious Zionism at begrænse det til antallet i 2019, nemlig kun 14). Lovændringen bemyndiger ved en anbefaling fra Knesset House Committee indenrigsministeren til at ændre på kvoten med regeringens og Knessets accept.
Ansøgere, der er 50 år eller ældre, der i mindst 10 år har opholdt sig lovligt i Israel med en foreløbig opholdstilladelse fra et District Coordination and Liaison Office, vil få en opholdstilladelse, der ikke giver ret til sociale ydelser. Andre borgere med midlertidige opholdstilladelser vil have adgang til fuld forsikring og sundhedsydelser og israelsk ID. Den nye lov indeholder en særligt forordning for kvinder, der er i landet uden autorisation, men som er ofre for hustruvold. De kan ansøge en humanitær komite om sociale ydelser.
Det meste af den nye lov svarer til tidligere midlertidig lovgivning, herunder en forordning der udelukker mænd under 35 og kvinder under 25, der gifter sig med en israeler, fra at opnå en opholdstilladelse.
Den nye opholdstilladelse tildeles for to år, i løbet af hvilke det kræves at ministeren ophæver tilladelsen hvis det påvises at indehaveren har begået et tillidsbrud mod staten (terrorisme, spionage eller forræderi). Ministeren skal også indberette antallet af tilladelser og afslag.
Hvad går kritikken af loven ud på?
Ifølge Oded Feller fra ACRI er lovens sikkerhedsmæssige begrundelse ikke blevet påvist. ”Ifølge tal fra Shin Bet (sikkerhedstjenesten) har 35 palæstinensere, der har opnået status i Israel i løbet af de seneste 20 år, været involveret i sikkerhedsrelateret aktivitet, men det er ikke blevet anført hvad denne aktivitet gik ud på.”
Shin Bet, siger han, har heller ikke fremlagt oplysninger om gerningsmændenes alder og køn. ”Vi ved, at kvinders involvering har været ubetydelig, men loven gælder også for kvinder.”
Feller sagde, at oplysningerne viser, at fra 2015 til midten af 2021 var kun én mandlig ægtefælle til en person med permanent opholdstilladelse i Israel involveret i en sikkerhedsepisode, og antallet af ægtefæller viet til israelske statsborgere har udgjort nogle få om året.
“Tallene er meget lave og derfor er der ingen retfærdiggørelse for et så alvorligt indgreb på så mange mennesker[1],” siger han. ”Sikkerhedsforbindelsen er meget svag. Det er en undskyldning, hvilket vi har sagt lige fra begyndelsen. Det er tydeligt, at den største frygt er at palæstinensere opnår en lovmæssig status og det er efter vores opfattelse en racistisk problematik.”
Der har også været kritik af loven fra højre-fløjs partier. ”I en ideel verden ville vi have en grundlæggende lov om immigration” sagde Rothman med henvisning til lovgivning med forfatningsmæssig status. ”Så længe der pågår en national kamp i Israels land, der involverer mindretal og arabere, bør vi ikke gøre det muligt for vores fjender at komme ind i Israel – ikke blot palæstinensere, men også iranere, libanesere, syrere og irakere, som anføres i loven. Der består en national kamp her om landet Israel og vi bør ikke skulle private enkeltpersoner mulighed for at bringe flere mennesker hertil.”
Hvad er det næste skridt i kampen om loven?
Efter afstemningen kundgjorde ACRI, Moked Center for the Defense of the Individual og Physicians for Human Rights – Israel, at de ville udfordre loven ved Højesteret. ”Lovens krænkelse af menneskerettigheder er alvorlig og derfor ikke forfatningsmæssig,” udtrykte organisationerne i et brev til Shaked.
“Forskellen på denne begæring (til retten) og tidligere begæringer er, at vi nu befinder os 20 år senere og der er derfor behov for at overveje betydningen for de mennesker, der har levet på denne måde i lang tid,” sagde Feller. Fordi ordlyden af loven indikerer at dens formål også er demografisk rejser det spørgsmålet om ”hvorfor den kun retter sig mod palæstinensere og borgere fra blot fire andre fjendelande,” sagde han.
Vicejustitsminister for forfatningsmæssige anliggender, Raz Nirzi, anførte i Knessets Udenrigs- og Sikkerhedskomite i begyndelsen af marts, at loven krænker menneskeværdighed og retten til familieliv, men han tilføjede, at sådanne rettigheder ikke er absolutte. Staten vil skulle fremlægge data, der påviser den demografiske fare som ansøgningerne udgør, og der er muligt at domstolen vil kræve at emnet må overvejes i forhold til enhver der søger opholdstilladelse i Israel og ikke blot palæstinensere, sagde Nizri.
[1] Ifølge The Times of Israel bor omkring 13.000 israelsk gifte palæstinensere i Israel, hvor deres opholdstilladelser hviler på undtagelser fra det tidligere forbud.
