Amira Hass i Ha'aretz 9. januar 2022
Oversat og forkortet af Uffe Gjerding
Israel tilbageholder indførelse af hundredevis af vitale reservedele til Gazas vand og –kloakeringssytemer. Som følge heraf udledes spildevand i havet der kun er delvist behandlet, vandrørslækager er værre end sædvanligt, afløb af regnvand truer med oversvømmelse. Kvaliteten og kvantitet af drikkevand, der renses i særlige faciliteter påvirkedes ligeledes og de samme problemer vender hele tiden tilbage fordi reparationer foretages med tilfældige materialer.
Palæstinensiske vandmyndigheder udtaler, at der har været uforklarlige forsinkelser og fodslæbning i at få tilladelser til at importere de nødvendige dele lige siden krigen endte i maj måned. En israelsk sikkerhedsagent benægter påstanden om at der finder forsinkelser sted.
Maher an-Najer, vicedirektør i Gazas vandforsyning udtaler, at før krigen ventede man imellem en uge og en måned for at få israelsk tilladelse til at importere vigtige dele til almindelig vedligehold og reparationer, hvorimod ventetiden nu er to til fem måneder eller endnu længere. Ca.500 vand og –kloakfaciliteter i Gaza mangler for tiden ventiler, filtre, pumper, rør, elektromekanisk udstyr, elektriske kabler, reservedele til biler og dele til computere og computersystemer, der bruges til inspektion, data indsamling og operation.
“De nye anlæg vi byggede f.eks. afsaltningsanlæg, et anlæg til behandling af spildevand, vandreservoirer og adskillige borehuller drives ved hjælp af sofistikerede computersystemer,” sige An-Najar. ”Og der kræver en stadig tilførsel af elektroniske reservedele for at kunne fungere.” Han siger, at, før krigen i maj måned blev der indsendt anmodninger om reservedele, herunder en server til brug i hovedkontoret. Der er ikke blevet svaret på disse anmodninger siden de blev indsendt. Leverandørerne har endvidere sat priserne op med 30% bl.a. pga udgifter til oplagring i Israels havne.
En af de anlæg der er påvirket er spildevandspumpestationen i Khan Yunis. Slitage på udstyret har først til gentagne oversvømmelser. Der blev installeret to nye pumper der, men tilladelsen til at overløbstank (der udligner vandtrykket i systemet) og de dertilhørende ventiler, bestilt før krigen, var længe om at komme. Rør begyndte at eksplodere så de gamle pumper blev geninstalleret for at forhindre de nye i at blive beskadiget. Overløbstanken ankommen endelig for to måneder siden men uden ventiler, så den kan endnu ikke installeres. ”Uden mulighed for at udligne presset eksploderer der hver dag et nyt rør på pumpestationen og vi må improviserer en reparation,” siger An-Najar. Det nye spildevandsanlæg i Khan Yunis mangler omkring et hundrede reservedele til det elektromekaniske udstyr samt ventiler. Under krigen måtte arbejderne forlade virksomheden på grund af bombardementerne så almindelig vedligeholdelsesarbejde kunne ikke gennemføres.
Ved afsaltningsanlægget i Deir. Al:Balah afventer man endnu israelsk godkendelse af kontrolpanelet i den afdeling der afsalter 3.400-6.000 kubikmeter vand om dagen. Vandværket må derfor anvende de borehuller, der ellers var blevet taget ud af drift fordi saltindholdet i dem var for stort.
Endvidere har Israel siden begyndelsen af 2021 forbudt import af stålrør, der har en diameter der er større end 4 cm. Men afsaltningsanlæggene har brug for rør der er imellem 5 og 25 cm i diameter. Derfor har man ikke kunne ordentlig reparere f.eks. skader der skete under bombardementerne i maj måned. Som følge heraf er der flere og flere vand og –kloaklækager. An-Najar siger at den store bekymring er i den nuværende regnsæson hvor dårlig kloakering fører til oversvømmelse af beboede områder og hjem.
Israelske myndigheder siger, at de skal bruge plastikrør, men trykket ved udgangen fra pumpestationerne kræver, at der bruges metalrør.
Israel har nægtet at forbinde Gaza med landets vandinfrastruktur, selvom de også kontrollere vandressourcerne på Vestbredden og fører det meste af det vand frem til den israelske befolkning.
Gazas 300 brønde producerer årligt 85 millioner kubikmeter vand, som på grund af indsivning af havvand kræver afsaltning og rensning. 8 millioner kubikmeter vand afsaltes under normale forhold. I princippet er det kun 20% af Gazas vand, der ikke kræver afsaltning. Vandværkene forsyner 180.000 fattige mennesker, der ikke har råd til at købe vand på flasker, med gratis vand. Hundredvis af andre private anlæg sælger renset vand til lokale borgere.
De israelske myndigheder henviser til et nyt online bestillingssystem som årsagen til forsinkelserne. Gisha, en israelsk menneskerettighedsorganisation er overbevist om, at forsinkelserne er politisk motiveret. ”Israel gør på en uacceptabel måde brug af dets kontrol med bevægelse af gods ind i Gaza som et redskab til at yde politisk pres på bekostning af Gaza borgere og uden hensyntagen til de alvorlige følger det har for deres levevilkår.” Gisha tilføjer, at forsinkelsen af vigtige reservedele til vandinfrastrukturen ”er ondskabsfuld opførsel, der er i modstrid med Israel juridiske forpligtelser til at opretholde et normalt liv i Gaza. Denne opførsel må ophøre.”