Hagar Shezaf, Haaretz, 5. maj 2022
Oversat af Uffe Gjerding
Onsdag den 4. maj godkendte den israelske højesteret fordrivelsen af omkring 1000 palæstinensere fra otte landsbyer i den sydlige del af Vestbredden efter en juridisk strid om jord, der har stået på i to årtier. Jorden som blev erklæret militært øvelseszone har været beboet af palæstinensere i flere generationer.
Dommerne David Mintz, Ofer Grosskopf og Isaac Amit forkastede de palæstinensiske andragendes hævdelse af, at de havde boet i Masafer Yatta området nær Hebron før det blev erklæret for militært øvelsesområde i 1981. Hver af de andragende blev beordret til at betale 20.000 Shekel (kr. 40.000) for udgifter.
De andragende, der blev repræsenteret af the Association for Civil Rights in Israel, fremlagde luftfotografier i et forsøg på at påvise at landsbyerne havde eksisteret i området i 45 år. Men staten påstod, at beboerne var flyttet dertil efter at det var erklæret militært øvelsesområde 918 i 1980erne, og at det indtil da kun var blevet benyttet som sæsonbetonet græsningsområde for palæstinensernes kvæg.
Dommer Mintz skrev i domsafsigelsen, at spørgsmålet om hvorvidt området var et sted med permanent beboelse ”slet ikke er kompliceret” eftersom luftfotografier af området før 1980 ikke påviste nogen beboelse der. Mintz anførte også den kendsgerning, at området i 1990erne blev brugt af luftvåbnet til at simulere luftangreb og henviste til rapporter aflagt af tilsynsenheder igennem årene.
Domstolen forkastede påstanden om, at det var imod international lov at gøre området til militært øvelsesområde, og sagde, at når international lov strider imod israelsk lov, er det israelsk lov der gøres gældende.
De palæstinensiske andragender hævdede, at de og deres familier havde boet i disse landsbyer, hvis hjem er bygget ind i naturlige huler, før statens oprettelse i 1948 og udgør en enestående blanding af lokalsamfund. Beboerne lever af landbrug og kvægdrift og den nærliggende by, Yatta, forsyner dem med sundheds- og uddannelsesmuligheder, handel og beboelse om sommeren. Befolkningen i området og dens behov var vokset med tiden.
Landet blev først erklæret militært øvelsesområde i 1981, men beboerne i området forblev relativt uforstyrret indtil slutningen af 1990erne. I 1999 fordrev militæret og den civile administration 700 beboere. Den først appel mod fordrivelserne blev forelagt i 2000, hvorefter et foreløbigt tilhold blev udstedt, som tillod at beboerne vendte tilbage til området indtil sagen blev afgjort.
I april 2012 oplyste staten til domstolen, at militæret havde ændret dets plan for øvelsesområdet og anmodede om, at otte landsbyer blev revet ned, i stedet for 12, hvorefter højesteret foreslog, at de andragende trak deres søgsmål tilbage. To andre søgsmål blev forelagt i 2013.
Domstolen accepterede statens anmodning om, at søgsmålene blev forkastet eftersom det første søgsmål blev fremlagt i 1997, selvom området da allerede var erklæret for øvelsesområde i 1980erne. Dommerne sagde også, at de lokale beboere ikke kunne tilvejebringe beviser på ejendomsretten til disse jorde, og fortsatte med at bygge på dem selvom de var blevet forelagt varsling om fordrivelse.
Dommer Mintz sagde, at de andragendes hævdelse af, at de var nødsaget til at bygge på det pågældende land for at opretholde deres liv var ”uhyrlig” og at den foreløbige ordre i 2000, der tillod dem at forblive der, ikke gav dem tilladelse til at bygge på landet.
Domstolen forkastede også en anmodning fra Masafer Yatta gruppen af lokale landsbyråd om at følge retsprocessen som ”en ven af domstolen”. Dommer Mintz skrev, at påstanden om diskrimination mod Masafer Yatta i modsætning til den nærliggende jødiske bosættelse Susya var ubegrundet.
Mintz forkastede også de andragendes påstand om, at beslutningen om at gøre området til øvelsesområde var baseret på overordnede overvejelser og accepterede i stedet militærets hævdelse af, at landet var nødvendigt for deres behov.
Endelig erklærede han, at staten havde givet de andragende et tilbud om at forlade området under øvelser, men tillade dem at vende tilbage af landbrugsmæssige hensyn på weekender og i ferier. Dette var, sagde dommerne, bevis på statens hensyntagen til beboernes landbrugsmæssige behov.
Association for Civil Rights in Israel udtalte, at domsafsigelsen var ”usædvanlig og ville få alvorlige følger”. Organisationen anklagede domstolen for et tiltag, der ville ”efterlade familier, børn og ældre uden tag over hovedet.”
Masafer Yattas lokalrådsformand Nadal Younes sagde som svar, at domsafsigelsen var ideologisk og ikke baseret på retfærdighed og tilføjede, at ”de der fra begyndelsen af havde sagt, at der ikke var noget håb indenfor det israelske retssystem havde haft ret.”