Bearbejdet artikel af Gideon Levy, Ha’aretz 05.12.2020
Han er 16 år og har ingen andre steder, han kan færdes, end på skolen, der er delvis lukket på grund af Covid-19. Men han er fri og heldigere end de omkring 170 børn, der aktuelt sidder i israelske fængsler. Andre er blevet skudt af soldater: dræbt eller såret. Her skelnes ikke mellem voksne og børn eller mellem en livstruende situation og ”forstyrrelse af den offentlige orden”. En palæstinenser er en palæstinenser. I fredags skød og dræbte de Ali Abu Alia, en 15-årig dreng. Ali havde sammen med nogle venner demonstreret mod de vilde og voldelige aflæggere af bosættelsen Kokhav Hashahar, der er ved at tage resterne af jorden fra hans landsby, al-Mughayir. Intet kunne berettige til at bruge dødelig magt mod demonstranter og skyde Ali i maven. I Israel var der ingen, der viste interesse for et barns død, endnu et barn.
Indtil dette skoleår fik omkring 50 børn fra Ras a-Tin hyrdesamfundet undervisning i al-Maghayir. De gik 15 km frem og tilbage for at komme i skole. I år byggede forældrene en beskeden skole med bistand fra EU. De israelske myndigheder truer med at rive den ned, alt imens soldaterne aflægger besøg og intimiderer eleverne og lærerne. Eleverne har sikkert kendt den nu døde Ali, deres tidligere skolekammerat.
Børnene har ikke kendt den 9-årige Malek Issa fra Isawiyah i Østerusalem. Han mistede et øje, da han blev skudt af en israelsk politiofficer. I torsdags erklærede justitsministeriets undersøgelsesafdeling efter 10 måneders undersøgelse, at der ikke ville blive rejst sigtelse mod nogen. Det var nok, at politimanden hævdede, at der var blevet kastet med sten mod dem. Men der findes ingen optagelse af, at der blev kastet med sten. Alis drabsmænd kan også sove roligt: Ingen vil anklage dem. De dræbte blot et palæstinensisk barn.
Disse og mange andre hændelser finder sted i en periode, som er blandt de roligste overhovedet på Vestbredden. Hvordan kan det ske, at man skyder mod demonstranter, mod børn? Ikke i noget fjernt, grumt regime, men i ”Mellemøstens eneste demokrati”. Hvad tænker du om et regime, der tillader, at børn bliver skudt; der 300 gange om måneden trænger ind i hjem midt om natten; der jævner skoler med jorden? Sådan er regimet her i vores land.
