Interview ved Elias Turk, CNA (Catholic News Agency)
Forkortet og redigeret af Uffe Gjerding, 26. august 2023
Pierbattista Pizzaballa, Jerusalems Romersk-katolske patriark og kommende kardinal er blevet interviewet af CNA om det voksende antal angreb på kristne udført af israelske ekstremister, om hans håb for de kristne i Det Hellige Land og overraskelsen over at blive udnævnt som kardinal af Pave Frans.
Hvor udbredt er de nye angreb på kristne i Israel?
Angrebene er koncentreret i to dele af landet. De fleste er i Den Gamle By i Jerusalem, hvor der er en høj koncentration af helligsteder. De andre er i Haifa ved Sankt Elias helligdom, også kaldet Stella Maris klosteret. Det er to forskellige fænomener.
I Haifa er det knyttet til en ekstremistiskjødisk bevægelse, der fejlagtigt hævder, at profeten Elias grav befinder sig i karmeliternes kirke. Derfor ønsker de at trænge ind i kirken for at bede og besætte den. Det er nu mere under kontrol og politiet taler med dem og forsøger at holde dem væk.
I Jerusalem drejer volden sig om alle de kristne samfund, især dem der befinder sig I nærheden af de hellige steder: Det armenske kvarter, Gravkirken, Via Dolorosa, den armenske kirke osv.. Dette hænger sammen med nogle ortodokse jøder, der er blevet mere tilstedeværende i Den Gamle by. De ser hedenske symboler i tilstedeværelsen af kristne og kristne symboler. Og som vi ved, var forholdet mellem jødedom og kristendom ikke så enkel i fortiden. Alt dette blandes sammen. Desuden nyder de lidt beskyttelse af nogle af de politiske bevægelser i den nuværende israelske regering.
Du har sagt, at disse bevægelser føler sig beskyttet af en del af regeringen eller af politiske bevægelser. Tror du, at dit møde med Israels præsident Isaac Herzog vil medføre, at den israelske regering vil arbejde hårdere for at beskytte den kristne befolkning ved de hellige steder?
Flertallet af den israelske befolkning – måske 90% - har intet med dette her at gøre Der er tale om elementer, der ikke står centralt i landets liv, men er koncentreret i bestemte områder og har stor synlighed. Det meste af Israels befolkning har ikke blot intet med dette at gøre, men er imod det. Det gav præsidenten meget godt udtryk for.
Vi har også haft møder med regeringen og politiet og der er uden tvivl større bevidsthed om problemet nu. Tidligere var man tilbøjelig til at benægtede problemets eksistens. Jeg mener, at der nok er brug for mere indgriben fra regeringens side.
Kan vi efter din mening tale om disse angreb som kristen forfølgelse fra disse bevægelsers side?
Nej, nej, man kan ikke anvende begrebet ”forfølgelse”. Jeg forbinder ordet forfølgelse med hvad der skete i Syrien med Islamisk Stat eller i Irak eller med hvad der sker i Pakistan eller i Nigeria eller andre lande. Det er sand forfølgelse. Vi oplever problemer. Det er sameksistens problemer, der til tider har alvorlige øjeblikke som dette. Men ikke forfølgelse. Kristne her kan frit give udtryk for deres religion, så vi er ikke forfulgte. Jeg mener uden tvivl, at vi må gøre meget for ikke at sprede denne tanke.
Hvilke andre udfordringer står det kristne samfund overfor i Det Hellige Land i dag? For eksempel, at en kristen der bor i de palæstinensiske områder har svært ved at rejse, arbejde og drive forretning. Hvad kan den israelske regering og de palæstinensiske myndigheder gøre for at gøre livet letter for de kristne?
Problemet er først og fremmest politisk. De kristne udgør ikke en adskilt befolkningsgruppe. De begrænsninger der er gælder for alle palæstinensere ikke blot de kristne. Så løsningen består i at løse det politiske problem for de kristne i de palæstinensiske områder. Og jeg ser ikke nogen let løsning eller en der ligger lige om hjørnet. Denne situation med besættelse der fortsætter med alle dens konsekvenser vil fortsætte med at påvirke vores kristne samfund i lang tid endnu, selvom vores kristne samfund besidder stor modstandskraft.
Den kristne befolkning I det Hellige Land svinder ind rent demografisk. Ser du tegn på håb, om at situation vil ændre sig? Og hvad er den bedste måde at opmuntre det kristne samfund til at blive i Det Hellige Land og være modstandsdygtig, som du siger?
Antallet af Kristen I Det Hellige Land – dvs. i Israel og Palæstina, Galilæa i nord og de palæstinensiske (besatte) områder – er meget forskellige fra hinanden. Vi siger at antallet af kristne er nogenlunde stabilt. Det er lidt på tilbagegang i Betlehem området, men ikke meget. Så hvad skal man sige? Det første er enhed, de kristnes enhed. I en situation med store vanskeligheder, som vi ved ikke vil slutte snart, er det meget vigtigt, at der er en fornemmelse af gensidig, fælles tilhørsforhold mellem alle kristne, så vi kan støtte og hjælpe hinanden. Det er det første.
Dernæst er håb, der er troens datter. Det er meget vigtigt at arbejde meget med kristen tilhørsforhold, med troen, som har en vigtig rolle. Og så er det klart, at en god kristen er også en god borger og bør derfor deltage i dets folks civile og sociale liv. Kun ved at arbejde på enhed og tilhørsforhold kan vi sammen modstår disse vanskelige situationer.
De kristne fra arabiske lande, som ikke har normaliserings eller fredsaftaler med Israel kan i dag ikke foretage pilgrimsfærd til Det Hellige Land på grund af den arabisk-israelske konflikt. Vil de kristne nogensinde kunne besøge de hellige steder hvor Jesus levede og dermed have en større fornemmelse af deres liv i Mellemøsten?
Et pilgrimsfærd til Det hellige Land ændrer ens liv. Jeg ser og møder ofte pilgrimme og jeg ser hvordan deres møde med de hellige steder også bliver et møde med Jesus, som vi alle har brug for og som ændrer vores liv. Det er sørgeligt, at mennesker kan komme fra hele verden, men vores naboer kan ikke komme. Så vi må bede om, at denne situation ændrer sig og at der løsninger bliver fundet, fordi der er løsninger. Muslimer har kunnet rejse til Mekka tidligere, så måske kan man finde særlige aftaler så de kristne kan komme til Det Hellige Land. Men jeg ved det ikke: Det er lidt kompliceret. Men ved teknoliens hjælp kan de foretage virtuelle pilgrimsfærd til de hellige steder og til de kristne samfund der lever der. Vi har alle menighedsmedlemmer der lever i diasporaen, som måske kan hjælpe med det.
Pave Frans har udnævnt dig til kardinal. Hvordan modtog du nyheden om din udnævnelse? Og hvilken betydning har denne nyhed haft for kristen i Det Hellige Land?
Det var en stor overraskelse for mig – jeg vidste ikke noget. Jeg er taknemmelig til pave Frans for at have tænkt ikke så meget på mig, men på den hellige by Jerusalem. I Jerusalem blev nyheden modtaget med stor entusiasme af alle, ikke bare katolikker og alle kristne, men også jøder og muslimer, som en anerkendelse af, at Vatikanet anerkender en særlig rolle for den hellige by, Jerusalem, som alle holder af.