Ledere af palæstinensisk menneskerettighedsorganisationer nægtet udrejse til USA

Bisan's Ubai Aboudi, nr.2 fra venstre, og Addameer's Sahar Francis, nr.2 fra højre.

I oktober 2021 bragte vi en artikel med overskriften: ”Israel erklærer palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer for ”terrorister”. Human Rights Watch, Amnesty International og andre protesterede.

De udtalte: “I årtier har israelske myndigheder systematisk forsøgt at lægge hindringer i vejen for menneskerettighedsorganisationer og straffet dem, der kritiserer det undertrykkende styre, som palæstinenserne må leve under. Dette seneste skridt er en dramatisk optrapning, som truer med at tilintetgøre det arbejde, som udføres af Palæstinas mest prominente civilsamfundsorganisationer.”

Der er gået over et halvt år uden at Israel har fremlagt overbevisende dokumentation overfor USA og EU, for at de seks organisationer under anklage skulle have ydet direkte eller indirekte støtte til terroristorganisationer (PFLP).

Men konsekvenserne af Israels indgreb mod organisationerne føles tydeligt. I begyndelsen af maj 2022 ville lederen af Addameer (Prisoner Support and Human Rights Organization), Shahar Francis, rejse til USA, men blev afvist i Ben Gurion lufthavn, selvom hun havde et visum udstedt af USA. Hun skulle deltage i World Social Forum i et arrangement organiseret af civilsamfundsgrupper i Mexico. Ligeledes forhindrede Israel lederen af Bisan, Ubai Aboudi, som skulle deltage i den samme konference, i at rejse ud til Jordan fra Vestbredden.

Addameer har udtalt følgende om episoden: ”Beslutningen om at forhindre ledere af palæstinensiske civilsamfundsorganisationer i at rejse og tale grænser til en farlig optrapning af den chikane og isolationskampagne Israel fører.”

 

Del dette: