Ni ord, Biden udtalte i Tel Avivs lufthavn, afslører hans politik omkring Israel-Palæstina
Israels premierminister Yair Lapid og præsident Isaac Herzog modtager USAs præsident Joe Biden i Ben Gurion International Airport. Foto: Hadas Parush.
I sin tale på den første dag af sit besøg til Israel og Vestbredden nævnte præsident Biden faktisk ordet ’fred’ én enkelt gang, men det synes som om, alle, der var til stede, helst ville undgå det.
Noa Landau, 13. juli 2022 Oversat af Uffe Gjerding
Igennem årene har velkomstceremonier i Israel for amerikansk præsidenter som regel omfattet flere emner, der gentages, uanset hvem værterne eller gæsterne har været. Blandt disse emner er omtalen af det ”ubrydelige” bånd mellem landende, Bibelen og Holocaust sammen med teknologi og forsvar. Men derudover indgår altid ønsket om fred, hvad enten det er ærligt ment eller ej.
Hvad enten den besøgende præsident er Barak Obama eller Donald Trump så er ordet ’fred’ blevet strøet gavmildt ind i talerne, selv når der ikke var tvivl om, at det var en tom gestus, et figenblad. Men ved onsdagens velkomstceremoni for præsident Joe Biden i Ben-Gurions internationale lufthavn var fortvivlelse og træthed mere åbenbar end nogensinde tidligere.
Efter mange år hvor højrefløjen havde siddet på magten, trådte premierminister Yair Lapid, repræsentant for Israels centrum-venstre, op på podiet uden at nævne ordet ”fred” én eneste gang. Der blev henvist til demokrati, frihed, zionisme og Bibelen såvel som højteknologi og sikkerhed. Men intet om fred. Det nærmeste han kom til det var en hentydning til tættere bånd til Saudi Arabien.
Lapid sagde til Biden: ”Under dit besøg vil vi drøfte nationale sikkerhedsanliggender. Vi vil diskutere opbygningen af en ny sikkerheds- og økonomistruktur med nationer i Mellemøsten i forlængelse af Abraham Aftalerne og resultaterne fra Negev topmødet.”
Fred blev omskabt til arkitektur. Så fra nu af søger Israel arkitektur i Mellemøsten. I sin tale nævnte Biden faktisk fred én gang. Han indføjede i stedet ordet integration. ”Vi vil fortsætte med at fremme Israels integration i regionen.”
En palæstinenser går forbi murmaleriet af den dræbte palæstinensisk-amerikanske journalist Shireen Abu Akleh kort før præsident Bidens besøg i Betlehem. Foto: MUSSA ISSA QAWASMA/ REUTERS
Men den amerikanske præsidents egentlige politik omkring Israel-Palæstina blev afsløret parentetiske i nogle ganske få ord, der blev mumlet henslængt og næsten uhørligt: ”Vi vil drøfte min fortsatte støtte – selvom jeg ved, at det ikke er i den nærmeste fremtid – til en to-stats løsning. Det forbliver, efter min mening, den bedste måde at sikre en fremtid med lige dele frihed, velfærd og demokrati for israelere som for palæstinensere.”
De ni ord “selvom jeg ved, at det ikke er i nærmeste fremtid” gjorde det klarere end noget andet med hvilken fortvivlelse præsidentens administration ser på emnet og hvor svag eller ikke-eksisterende motivationen til at gøre noget ved det er. Mindre end Obamas og selv end Trumps.
Under Biden forekommer det, at USA blot vil slippe af med Israel-Palæstina byrden. USA's forpligtelse på to-stats løsningen har ikke tidligere lydt så spagt og nedtonet som Bidens bemærkninger på den røde løber i lufthavnen. Den eneste der turde tale klart om fred – ægte fred, ikke arkitektur eller integration – var Israels præsident, Isaac Herzog, som mere lignede den traditionelle genre man kunne forvente fra nogen fra det israelske centrum-venstre.
I flere år er ordet fred blevet udelukket fra Israel-Palæstina diskursen. Man kunne hævde, at fortvivlelsen og den ændrede diskurs afspejler en mere pragmatisk tilgang – mindre hykleri og idealisering og mere forståelse af, at for tiden er der ikke nogen umiddelbar udsigt til en løsning.
Alle premierminister Benjamin Netanyahus taler om fred og velfærd var ikke til nogen nytte, når hans politiske praksis var at gøre det stik modsatte. Og når det kommer til stykket udtrykte Biden måske sandheden: personligt (han sagde ikke engang USA) støtter jeg stadigvæk to-stats løsningen, men det er klart for mig, at det ikke sker snart.
Biden udtrykte måske sandheden, når han sagde: Personligt (han sagde ikke engang USA) støtter jeg stadigvæk to-stats løsningen, men det er klart for mig, at det ikke sker snart. Foto: Jack Guez / AFP
Man kunne også hævde, at Lapid faktisk var ved at tilpasse sig den israelske hovedtendens (som også finder ordet fred giftigt) i et forsøg på at undgå at give Likud-kampagnen ammunition – og det betyder ikke så meget nøjagtigt, hvad han kaldte det, så længe han har til hensigt at fremme en sådan proces. (Men har ikke nogen hensigt i den retning).
Og sandheden er, at snarere end at overbringe et pragmatisk eller ligefremt budskab så var det Bidens hensigt at formidle et budskab til den israelske regering om, at den kan forholde sig afslappet, når det kommer til graden af diplomatisk pres, han har til hensigt at anlægge under besøget. Med andre ord, nul pres.
Alt imens Israel fortsætter med at udvide og skabe bosættelser på Vestbredden og med tilbagevirkende kraft godkender uautoriserede bosættelser sammen med de facto annektering af hele Jerusalem og mere til, beskriver Bidens halte budskab om to-stats løsning og fraværet af en reference til fred i Lapids tale kun virkeligheden. De skaber også virkeligheden.
Det er en virkelighed, i hvilken ingen længere ønsker fred.
