Men måske, måske ikke, er der noget, der er ved at ændre sig. Lad os derfor se på nogle eksempler fra de seneste uger og dage.
I over et halvt år har i hundredetusindvis af israelere demonstreret mod deres regerings planer om at ændre grundlæggende på det juridiske system. Lovgivningen herom er nu stillet i bero, og der søges efter en blødere version af forslaget. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke vil blive lavet demokratisk set tvivlsomme ændringer, men protesterne lokalt og fra det internationale samfund har i første omgang haft en vis virkning. Mange israelere har indset, at deres demokrati er truet af højre religiøst-nationalistiske kræfter.
Et andet eksempel. Det internationale samfund, herunder USA og EU, har protesteret voldsomt mod planerne om at begrænse og brandbeskatte blandt andet israelske menneskerettighedsorganisationer, der modtager støtte fra udenlandske regeringer. Det internationale samfund ser den foreslåede lovgivning som en begrænsning af civilsamfundets nødvendige kritiske rolle i ethvert demokratisk samfund. Den israelske regering har under pres trukket forslaget i land.
Et tredje eksempel. EU har protesteret mod nedrivningen af en palæstinensisk skole bygget i område C på Vestbredden med midler fra EU. Det er blot den seneste af stribevis af ødelæggelser af humanitære institutioner opbygget med midler fra EU. Protesterne og krav om erstatning har dog hidtil ikke haft nogen effekt.
Et fjerde eksempel. Det internationale samfund protesterer mod, at såkaldte illegale bosættelser på Vestbredden nu legaliseres. Et eksempel er Homesh, der blev gjort ulovlig i 2005, men hvor man nu har genopført en yeshiva (religiøs skole). Mere og mere jord på den besatte Vestbred udlægges til naturparker (f.eks. i denne uge Nabi Samuel, Samuels grav) eller til militære øvelsesområder (f.eks. 8 landsbyer i Maasafer Yatta området syd for Hebron), hvorved den palæstinensiske befolkning fordrives. I den netop vedtagne finanslov er der afsat store beløb til bosætterinfrastruktur på Vestbredden. Minister Smotrich har udtalt, at han ønsker bosættelserne fordoblet. Hidtil har de mange protester fra det internationale samfund højst haft en opsættende effekt.
Samlet set slipper Israel stadigvæk godt fra de mange restriktioner og det voksende antal overgreb mod palæstinenserne. Men indimellem virker det som om, der i hvert fald lyttes. Det er derfor vigtigt, at det internationale samfund fortsætter med at protestere. Men der må også handling til. Et godt eksempel på handling er, at federationen af fagforeninger i EU (ETUC) for nylig stemte for at boykotte produkter fra de ulovlige israelske bosættelser. Så langt er EU selv ikke kommet endnu. Men almindelige borgere kan jo også vise eksempler på handling f.eks. ved at undlade at købe varer fra bosættelser og rette henvendelse til forretninger og importører, som føres bag lyset af Israels eksportører (som det f.eks. er grundigt dokumenteret af Danwatch omkring Medjoul dadler).
Uffe Gjerding, cand. theol.
Betty Nansens alle 37, 2.tv.
2000 Frederiksberg