Amira Hass i Ha'aretz 14. November, 2021
Oversat og lettere forkortet af Uffe Gjerding
I løbet af de sidste fem år har fire bosætterfarme på Vestbredden overtaget palæstinensisk jord på i alt 20 kvadratkilometer, svarende til en middelstor israelsk by som Lod. Jord som palæstinenserne brugte til at dyrke eller græsse kvæg.
Rekorden indehaves af Uri-gården i den nordlige del af Jordandalen. Den blev etableret i 2016 og forhindrer palæstinenserne i at få adgang til 14 km2 land. Derefter kommer Zvi Bar Yosef, oprettet for tre år siden. Den spærrer for palæstinensiske bønders adgang til 2,5 km2 af deres land. En fårefarm etableret i år har indtil taget 1,8 km2 jordtilhørende landsbyen Zanatu. I 2020 blev Mann-gården bygget i nærheden af byen Yatta og inddrog 1,5 km2 fra landsbyer i nærheden.
Disse data refererer kun til 4 ud af 50 lignende udsteder etableret over det seneste årti, og 150 udsteder etableret i 1990'erne. Mange af indbyggerne i disse udsteder anvender vold for at overtage palæstinensisk jord, hvilket betyder, at arealet, de har tilegnet sig, er meget større end disse tal.
Den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem har undersøgt fem områder med ni farme, herunder de fire ovennævnte. Med hjælp fra Karem Navot, en organisation, der kortlægger Israels politik med at overtage jord på Vestbredden, er de nået frem til, at 28 km2 er blevet indtaget.
At dette udgør et mønster, hvor de israelske myndigheder ikke griber ind overfor volden, har ført B’Tselem til den konklusion, at fænomenet tjener den israelske stat. Rapporten konkluderer, at “der er to spor, der tilsyneladende ikke hænger sammen…staten overtager jord på åbne og officielle måder godkendt af råd og dommere” – over 2.000km2 på Vestbredden siden 1967 – ”hvorimod bosætterne, der har deres egne grunde til at overtage jord, anvender vold mod palæstinenserne…men det udgør samme spor: bosættervold mod palæstinenserne tjener staten som en væsentlig, uofficiel måde at overtage mere og mere jord på Vestbredden, og volden udføres med statens fulde støtte, med hjælp fra og meddelagtighed af dens repræsentanter-”
Ze’ev Hever, lederen af Amana, der er den operationelle gren af bosætterbevægelsen Gush Emumnim, forklarede på en online konference i februar, at fårefarmene er et mere effektivt redskab til at overtage palæstinensisk jord end bebyggelse af nye bosættelser. De konventionelle bosættelser beslaglægger samlet 100 km2 land, hvorimod farmene har overtaget det dobbelte: 200 km2. “De, der har den rigtige motivation til at handle og bevæge andre til at handle, opnår de rigtige resultater” sagde Hever på konferencen.
B’Tselem rapporten indeholder 20 vidnesbyrd om veldokumenterede voldelige sammenstød fra bosættere på udstedsfarme med henblik på at intimidere palæstinenserne og forhindre dem i at arbejde på deres jorde og græsse deres kvæg. Men der foreligger snesevis af yderligere beretninger. Ikke blot fordrives palæstinenserne, men hele lokalsamfund forarmes. Bønderne tvinges til at holde deres kvæg i indelukker og spendere formuer på foder og vand, fordi adgang til græsningsområder og vandressourcer er blevet taget fra dem.
B’Tselem har bedt forsvaret, politiet og koordinatoren af regeringsaktiviteter i territorierne (COGAT) om en respons på rapportens konklusion, at vold fra udposterne og isolerede farme tjener statens interesser. Forsvarets talsmand svarede: “Forsvaret (IDF) bruger mange kræfter på at udradere voldelige episoder i området, og er i kontakt med de forskellige civile og sikkerhedsinstanser i disse områder. Forsvaret vil fortsat operere i området for at etablere lov og sikkerhed.”