Betlehems Venner kondolerer i anledning af Shireen Abu Aqlas død

Mandag den 16. maj mødte bestyrelsesmedlemmer fra Betlehems Venner op på Den palæstinensiske Ambassade i København for at skrive en hilsen i en fremlagt kondolencebog i anledning af drabet på journalist Shireen Abu Aqla onsdag den 11. maj i Jenin på Vestbredden, i en træfning mellem den israelske hær og militante palæstinensere.

På vegne af Betlehems Venner skrev bestyrelsesmedlemmer Rose Marie Tillisch og Uffe Gjerding: “Vi hører om Shireens frygtelige og unødvendige død med stor sorg og afmagt. Det er vores håb, at hendes død, ligesom mange andre uskyldige palæstinenseres død, må åbne verdens øjne for menneskelighed og indsigt. Må verden nu ønske at handle sammen for en fremtid med håb om fred med retfærdighed i Palæstina.”

 

Del dette: